• Tørring UddannelsesCenter Intranet?
  • Log på

Om TUC

Tørring UddannelsesCenter er en udviklingsorienteret virksomhed, som siden etableringen i 1987 har arbejdet med undervisning, vejledning og formidling. Vi har succes, fordi vi skaber resultater, satser på kvalitet, har respekt for det enkelte menneske, og fordi vores dagligdag er fyldt med engagement samt arbejds- og livsglæde.

 

TUC Skole
På TUCSkole er hver enkelt elevs alsidige, personlige udvikling omdrejningspunktet for alle aktiviteter. Faglige, sociale og personlige mål lader sig derfor ikke så let adskille.

 

TUC Partner
TUC Partner varetager opgaver for private virksomheder, især vedr. outplacement og rekruttering, men også i forhold til stresshåndtering samt kvalitetsstyring.

 

Vi samarbejder desuden med større uddannelsesinstitutioner som Seminarier, Social- og Sundhedsskoler, Tekniske skoler, VUC samt AMU vedr. konkrete opkvalificeringsforløb.

 

TUCJOB
TUCJOB ApS har specialiseret sig i at tilbyde arbejdsmarkedsrettede forløb til jobcentre. Vi har mere end 20 års erfaring inden for dette område og har gennem årene oparbejdet en solid ekspertise inden for vejledning, afklaring, jobsøgning, jobformidling og kontakt- og aktiveringsforløb.  Vi har udviklet os til at være en effektiv samarbejdspartner for at få ledige i job gennem vort lokale netværk af virksomheder. 

 

TUCJOB har specialiseret sig i at opkvalificere og samarbejde med ledige i deres søgen efter konkrete job i private eller offentlige virksomheder. Vores vigtigste opgave er at bringe vores kursister og virksomheder sammen, således at begge parter opnår et godt og spændende samarbejde.

 

TUCJOB har i dag opgaver for både jobcentre, kommuner samt private virksomheder. TUCJOB siger sjældent nej tak til en opgave og sætter en ære i at levere de ønskede resultater til tiden med en fleksibel og åben indgang til opgaverne.

 

Vi har gennem årene opsamlet erfaring i forhold til tæt og fleksibelt samarbejde med jobcentre, kommuner samt a-kasser samt selvfølgeligt Andre Aktører. Vi er af vore samarbejdspartnere kendt som en loyal, fleksibel og samarbejdsvillig aktør, som overholder indgåede aftaler.